Om mig

Gennem de seneste godt ti år har jeg været stolt af at være kommunikationschef og siden Branding- og businesschef på ARoS Aarhus Kunstmuseum som leder for følgende afdelinger: kommunikation, presse, marketing, publikumsklubber, erhvervsklubber, sponsorer, events samt ARoS Shop og Information.

Jeg ser muligheder. Og udviklingspotentialer

Jeg bliver begejstret over at udvikle strategier indenfor business, kommunikation, presse. Hvorfor? – fordi de rette strategier er effektfulde og skaber værdi for virksomheder, organisationer, institutioner.

Og dét gør mig for alvor begejstret: At skabe resultater og gøre en forskel for virksomheder. – Som jeg har gjort det med stor succes på ARoS.

Siden åbningen i 2004 er det lykkes med en målrettet kommunikations- og brandingstrategi at gøre ARoS til det hurtigst voksende succes-brand i dansk museumsverden.

Antallet af gæster/kunder er steget voldsomt og har de seneste år været langt over en halv million om året. Gæsterne har været rigtig glade for at komme. Udstillinger med kvalitets-kunst har gjort sit. Men en målrettet helhedstænkning i kommunikationen har været afgørende for gæsternes oplevelse af en god stemning og positiv atmosfære – og givet dem lyst til at komme igen.

Jeg elsker succes. Min egen naturligvis; hvem gør ikke det. Men andres succes glæder mig ligeså meget.

Det skulle derfor være en stor glæde for mig at bistå med at skabe eller forstærke succesen i din virksomhed.